
30.04.2013
Åbent landbrug på Rohavegård
Så er det forår, alt pibler frem.
Dyrene er glade og vores små lam hopper rundt i det grønne græs.
Kom og oplev livet på landet.
Ud over dyrene kan man få et kig i stalden, gå en tur i marken og se vores store drivhus indefra.
Der vil også være gratis aktiviteter, til både børn og voksne.
F.eks pandekager lavet over åben ild, snobrød i vores bålhytte, lege, følekasse mm.
Samt kaffe, te, saftevand og smagsprøver af vores kød.
Har man lyst til en rundvisning på gården, står vores borgere klar.
Vi har samme dag 2 indvielser.
Først er vi meget glade for at kunne åbne vores nye "klappe geder anlæg", hvor der vil blive mulighed for at komme helt tæt på gederne.
Det er også med stolthed at vi kan præsentere jer for vores nye gourmet grise, som vil være en del af gårdens fremtidige produktion.
Vi har også en gårdbutik, hvor man kan købe krydderurter i potte, piletræer, lys, garn, færdig strikkede produkter, samt brugskunst som er årstids og højtidsbestemt.
Fra vores fryserum kan man købe vores Økologiske kød.
I er også meget velkommen til at tage en madkurv med, som kan nydes på gården.
Vi ser frem til denne dag og håber i vil kigge forbi til en spændende og oplevelsesrig dag.
Rohavegård
Strandbakken 142, Klinteby
4700 Næstved