
23.05.2013
Danmarksstafetten
Lørdag d.9 juni slår Herlufholm Stadion dørene op for en ny omgang Danmarksstafetten.
Gennem 30 år har Danmarksstafetten været en massiv succes med op mod 2.000 løbere hvert år. DiBa er hovedsponsor for løbet, der afvikles i Næstved, Køge og Ringsted.
Med en rute på blot 5 km er Danmarksstafetten et løb, hvor alle kan deltage. Hvis man ikke kan løbe, kan man sikkert lunte rundt.
Der trækkes lod om et hav af sponsorpræmier, og alle deltagere på de udtrukne hold får den samme præmie. Det handler altså ikke om at vinde – på tid – men om at deltage.
Alligevel er tiden jo nok så interessant, og derfor modtager alle løbere et diplom med individuel tid og holdets samlede tid.
Vil man være med, er det om at få tilmeldt sig, da der lukkes for tilmeldingen d.30 maj.
Man kan tilmelde sig via Diba`s hjemmeside.