
14.05.2013
Efterlyser vidner.
En voldsom biljagt gennem Mogenstrup ved Næstved, gjorde at flere folk måtte springe for livet.
En 23-årig mand kørte kl.16:15 rundt ved Netto, på hjørnet af Præstø Landvej og Lovvej. Her kørte han så vildt, at folk måtte springe for livet.
I 45 min fortsatte den unge mand, først med at køre hasarderet rundt i en stjålen bil, og siden til fods.
Politiet jagtede ham bla. med hunde, og tilsidst blev han anholdt.
Politiet vil nu gerne i kontakt med vidner, som oplevede den unge mands vilde kørsel.
Samt den bilist der måtte bremse kraftigt op, da biltyven kørte ud foran ham på Præstø Landevej.
Politiet kan kontaktes på 114.