27.10.2013
En mand, hans stemme og hans flygel. Så enkle er ingredienserne denne aften, torsdag den 7. november kl. 20.00 i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter i Næstved, hvor Esben Just optræder som solo artist.
Efter i en årrække at have leveret varen med trioen ”Skipper-Just-Frost” samt sammen med Tommy Kenter, er tiden nu inde til at stå på egne ben og tage scenen alene.
- Og hvor trioen er fest og farver, og Tommy Kenter er stilfuld backing, bliver der i Esbens show budt på det bedste fra begge verdener; Musik der sprudler og lever og fortællinger der kommer ind under huden på tilskuerne.
Esben Just har dedikeret sig selv til musikken, som vi kender den fra New Orleans; sumpet, groovy og medrivende. Men også den klassiske musik har en plads i hans hjerte og vil finde vej til tangenterne denne aften.
Så glæd dig til en aften i selskab med en unik pianist og historiefortæller, der vil tage dig med på en rejse, hvor du både vil komme til New Orleans, ud på kanten af sædet og dybt ind i musikken.
Billetter til kun 130 kr. incl. gebyr kan købes via www.sj-billetten.dk eller på billetkontoret på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter telefon 5588 3950.