
17.06.2013
Er du årets grillmester ?????
Lidl leder efter sommerens bedste grillmester og afholder sammen med Den Skaldede Kok
”X-factor for grillentusiaster”. Grillmesterkonkurrencen kommer blandt andet forbi Næstved
og hele familien kan være med. Tilmeldingerne tikker allerede ind – og du kan også nå at
tilmelde dig.
Nu får grillentusiaster i og omkring Næstved muligheden for at udfolde deres grill-kunst og være
med i opløbet om en rejse til USA. Lidl skyder nemlig årets store grillmesterkonkurrence i gang og
kårer Næstveds bedste grillmester lørdag den 22. juni. Til at bedømme retterne har Lidl allieret sig
med Den Skaldede Kok, der vil vurdere retterne og overrække præmien til byens vinder.
”Det er fedt, at der allerede nu er godt gang i tilmeldingerne, og jeg håber, at endnu flere kommer
til her i slutspurten,” lyder det fra Den Skaldede Kok, som er konkurrencens overdommer: ”At grille
er at hygge, og man behøver ikke være ekspert i fransk kogekunst for at deltage. Men man skal
kunne levere en grillopskrift, der smager af sol og sommer. Opskriften kan være nytænkende, men
den kan også være helt enkel og klassisk, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad deltagerne
finder på.”
Konkurrencen afholdes i seks byer, nemlig Fredericia, Aarhus, Ålborg, Odense, København og
Næstved, hvor der i hver by kåres en lokal grillmester, som går videre til finalen om den ærefulde
Hele familien kan være med
Lidl opfordrer både mænd og kvinder til at tilmelde sig og garanterer samtidig, at hele familien kan
få en hyggelig dag i grill-kunstens tegn.
”Traditionelt er det nok mest mændene, der svinger bøfferne på grillen, men vi håber, at vi også
kan få kvinderne til at tilmelde sig, så vi får et bredt konkurrencefelt, hvor der både er plads til de
store saftige bøffer, men også til de mere eksotiske marinader,” siger kommunikationsansvarlig i
Lidl Danmark, Rikke Brandes.
USA kalder på hele familien
Grillmester-arrangementet er for hele familien, og derfor er det også en af de større familieoplevelser,
der er stillet på højkant til Årets Grillmester vinder.
”Udover æren som Årets Grillmester, tildeles vinderen et rejsegavekort på 30.000 kroner til de
store bøffers hjemland, USA, og det er selvfølgelig en ferie for hele familien. Men også den lokale
grillmester kvitteres med en fornem præmie - nemlig Weber udstyr til en værdi à 10.000 kr.,” siger
Rikke Brandes.
Tilmelding til konkurrencen sker på www.lidl.dk.
For yderligere information, kontakt venligstkommunikationschef Rikke Brandes fra Lidl Danmark
på telefon 76 35 01 68 eller email rikke.brandes@lidl.dk