18.09.2013
Hælder du den sidste sjat mælk ud? Eller kasserer du de tre sidste gulerødder, fordi de er blevet bløde?
Så kom til madspildsevent lørdag 28. september på Kvægtorvet, hvor der er ny inspiration at hente og lækre smagsprøver. Kokkeskolen fra Slagelse og Kvickly går sammen om at rydde op i køleskabet og lave lækre retter. Alt sammen for at sætte fokus på miljøet i forbindelse med årets klimafestival. Eventen begynder klokken 11.00 og slutter klokken 13.30.