One Direction i bio

Nåede du ikke ind til koncerten med bandet One Direction, så har du nu muligheden for at opleve dem næsten "live" i biografen.
For de har lavet en film "One Direction: This Is Us" som kan ses i 3D i Bio City Næstved. Men kun i en kort periode.

I morgen aften onsdag d.28 august er der for præmiere, og der er næsten udsolgt. Men bare rolig den bliver vist hver aften indtil tirsdag d. 3 september, hvor den vises sidste gang kl.18:30.

Skynd dig og bestil en billet til en enestående chance, for at opleve One Direction - hjerteknuserne.

Bestil din billet her - Bio City Næstved.

Et resume af filmen:

Koncertfilmen 'One Direction: This Is Us' følger de fem drenge Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson, der alle deltog som solister i den britiske udgave af X Factor 2010, men blev sat sammen af dommeren Simon Cowell som en gruppe kaldet One Direction.

Bandet fik en 3. plads i TV-programmet, men dette var blot starten på deres rejse. I dag er One Direction en sand verdenssensation med millioner af super-dedikerede - oftest unge - fans, der følger deres idoler i tykt og tyndt.

På trods af bandets korte levetid har de allerede fået markeret sig som Justin Bieber-generationens svar på, hvad Take That og Backstreet Boys var i 90erne.
 
Filmen blander koncertoptagelser fra 02 Arenaen i London med bag-om-scenen-materiale, der fortæller bandets historie via interviews med drengene selv, deres familie samt deres fans.

3D-koncertfilmen 'One Direction: This is Us' er instrueret af Morgan Spurlock, der tidligere har stået bag dokumentarfilm som Super Size Me (2004) og The Greatest Movie Ever Sold (2011).