


02.09.2013
Søndag d.1 september blev Næstveds første, men bestemt ikke sidste byttemarked afholdt, i Næstved Firma Sports lokaler på Kasernevej 24.
Allerede før dørene åbnede kl. 10 stod folk klar med deres ting og sager, for at komme ind og bytte det. Men først skulle poserne lige vejes, der efter kunne tøj, legetøj og andre ting ligges ud på de opstillede borde.
Alle borde var opdelt i kategorier, sådan at dametøj lå på et bord, herretøj et andet bord osv. Så alt var nemt og overskueligt.
Blev man tørstig undervejs havde Kvickly Næstved været så flinke at sponsorere lidt mad og drikkelse, så man kunne nyde en kop kaffe eller the, og lidt til maven. Samt børnene kunne få saftevand og en småkage.
Dagen forløb fint og folk havde generelt forstået budskabet, og tog kun hvad de kunne bruge, og kunne have i en bærepose eller to. Kun en familie måtte pænt vises ud, da de begyndte at hamstre.
Der var 215 besøgende til byttemarkedet, og de medbragte 2098,8 kg tøj, ting og sager. Der blev byttet 1634,5 kg, og det der ikke fandt en ny ejer blev afhentet af blå kors.
Der er snak om at et nyt byttemarked, vil bliv afholdt i marts mdr. Men intet er endnu bestemt.