Vintertid og rådyr

24.10.2013

Bilister skal være på vagt over for hjorte på vejen - året rundt. Ikke kun, når vi går til og fra sommertid. Der er ingen sammenhæng mellem skift til vintertid og påkørsler af hjorte.

Det viser en ny undersøgelse om påkørsler af større dyr, som Naturstyrelsen har fået udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet. Det drejer sig primært om hjorte.

Ifølge undersøgelsen påkøres de fleste hjorte mellem kl. 5 og 8 og mellem kl. 17 og 23 året rundt – og der er ingen særlig stigning ved overgangen til og fra sommertid. For eksempel påkøres flere rådyr i april og maj end i marts, når sommertiden begynder. I forhold til krondyr sker de fleste påkørsler i oktober, men før skiftet til vintertid.

Også Naturstyrelsen har tidligere advaret om, at der er særlig fare på færde ved overgangen til vintertid, fordi dyrene har svært ved at vænne sig til den ændrede aktivitet på vejene. Men det er altså en myte.

- Det enkle råd er derfor, at man skal holde øje med vildtet, hele året - morgen og aften, siger biolog Helene Nyegaard Hvid, Naturstyrelsen.

Flest rådyr rammes
I 2012 blev der registreret 4.300 påkørsler af rådyr, krondyr, dådyr og sikahjorte langs danske veje.
Ved overgangen mellem dag og nat bevæger de sig mest rundt, netop som der er mest trafik på vejene. Der er sket en fordobling af påkørsler i de seneste ti år, hvilket kan forklares med, at der er kommet langt flere hjorte i skovene.

- Det er altid en ekstrem ubehagelig situation, når der pludselig står et stort dyr på vejen. Hvis det sker, er det vigtigste at holde hovedet koldt og ikke forsøge at dreje uden om, for så kan man bringe sin egen eller andres sikkerhed i fare. Så er det trods alt bedre at ramme dyret og slippe med en bule i bilen, siger vildtkonsulent Sven Norup, Naturstyrelsen.

Undersøgelsen bygger på oplysninger indsamlet blandt andet af schweisshundeførere, der ofte tilkaldes for at finde trafikdræbte eller skadede dyr.

----------------------------------------------------------

Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?

Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find samtidig ud af så præcist som muligt, hvor du er: med vejnavn, vejnummer, kilometersten. Brug gerne kilometerangivelsen på nærmeste hvide vejkantspæl. Har du GPS-koordinater, er det et ekstra plus.

Er dyret dødt, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. I så fald er det den, der ejer grunden, som dyret ligger på, der har ansvaret for at få det fjernet.
Det kan du gøre for at forhindre, at ulykken udvikler sig:

  1. Fjern bilen fra vejen
  2. Er dyret dødt, så træk det ud i rabatten
  3. Marker stedet, hvor ulykken er sket (med en klud eller lignende).
  4. Hvis der ikke er fri passage på vejen, så sørg for en vagt og opsæt  advarselstrekant.
  5. Er dyret såret, så gå væk fra det og giv det ro. Lad det få lov at rejse sig og gå væk, hvis det kan. Større sårede dyr kan være farlige.
  6. Lad en schweisshund finde dyret bagefter. Hvis du følger efter kan du nemlig ødelægge sporet for hunden.

----------------------------------------------------------------

Hvis man påkører et dyr

Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes vagtcentral på tlf. 1812. Find ud af hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret. Marker gerne stedet hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.
Lad et såret dyr ligge

Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.

Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden, som sendes ud for at lede efter dyret.
Hvis dyret er dødt

Er dyret dødt, eller finder man et dødt dyr, er det ikke en opgave for Dyrenes vagtcentral. I sådanne tilfælde kan man ringe til Falck på tlf. 70 10 20 30. Man kan hjælpe ved at trække det døde dyr ud i rabatten.

 

  • Hold altid øje med skiltningen. For at mindske antallet af påkørte dyr og for at undgå ulykker laver Naturstyrelsen afværgeforanstaltninger i form af oversigtsrydninger, hegning, lokal hastighedsnedsættelse, ændret skiltning, faunapassager mm.
  • Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere en ét dyr ud på vejen.
  • Vær ekstra opmærksom i oktober og november, hvor hjortevildt er i brunst og i maj og juni, hvor de får unger.
  • Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.
  • Vær ekstra opmærksom på veje, hvor bevoksningen står tæt i rabatten.
  • Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildest øjne, og så er det en god idé at lette foden fra speederen.